Nyheder

  • Vi søger en VVS ingeniør
    Vi søger en VVS ingeniør

    Vi har travlt og oplever vækst, hvorfor vi leder efter en ansvarsfuld og energisk medarbejder til at varetage opgaver inden for et nyt fagområde.

     

    Se PDF af jobopslag

  • Nyt kontorhus til Mærsk
    Nyt kontorhus til Mærsk

    Mærsk har opført et nyt seks etagers kontorhus på Amerika Plads – én af Københavns nye bydele ved vandet.
    Bygningen har et samlet areal på 13.000 m2 plus 3.000 m2 kælder. Anlægssummen er på over 200 mio. kr.
    Kontorhuset kommer til at ligge tæt ved S-toget og den nye Metro, men også i kort cykelafstand fra gruppens hovedsæde på Esplanaden.
    Mærsks medarbejdere er flyttet ind i foråret 2017.
    Drauschke Consult har tegnet og beregnet alle lodrette elementer, som er henført til konsekvensklasse CC3.
     

  • Stort Bauhaus i Valby
    Stort Bauhaus i Valby

    I starten af 2017 åbnede Bauhaus sit 17. danske varehus i Valby. Når det nye byggevarehus står færdig, vil det skabe op mod 150 nye arbejdspladser i lokalområdet.
    Med et areal svarende til to fodboldbaner har Valbys borgere mulighed for at slå sig løs i et af hovedstadsområdets nyeste og største byggevarehuse. Bydelens nye Bauhaus byder blandt andet på godt 13.000 m2 butik, havecenter, Proff-afdeling og gode tilkørselsforhold for både private og professionelle kunder.
    Drauschke Consult har tegnet de lodrette elementer til byggeriet.

  • Cabinn Village i Ørestaden
    Cabinn Village i Ørestaden

    CabInn har stor succes med deres prisbillige hotelkoncept og har derfor opført endnu et hotel i København.
    Det nye kompleks CabInn Village ligger mellem CabInn Metro og Fields, og nybygningen er på ca. 12.000 m².
    Byggeriet omfatter henholdsvis en bygning på 10 etager og to bygninger på hver seks etager, der tilsammen indeholder cirka 500 værelser, p-kælder på 5.000 m² samt tilhørende parkeringshus på 2.600 m².
    Drauschke Consult har tegnet udvalgte opstalter og detaljer.

  • Udvidelse af Hørkram i Aarhus
    Udvidelse af Hørkram i Aarhus

    Syd for Aarhus udvider Hørkram sine bygninger med en tilbygning i to etager. I den forbindelse beregner Drauschke Consult hovedstabiliteten, lastnedføringen og betondetaljerne.
    Bygningen består af betontagplader som tag og huldæk som etageadskillelse. I midten af bygningen er der indarbejdet en søjle/bjælke række. Udvendigt består bygningen primært af facadeelementer, men i den ene ende af bygningen dog af søjler og bjælker, som er beklædt med lette facadepartier. I dette område har det været nødvendigt at indarbejde vindkryds til stabilisering af bygningen.

  • Markant tagkonstruktion på Frederiksberg
    Markant tagkonstruktion på Frederiksberg

    Thurøhus er et nyt boligbyggeri i flere etager opført med en markant tagkonstruktion, hvor man tydeligt kan genkende den nærliggende Godthåbskirkes tårn- og tagprofil i byggeriets markante skulpturelle tegltage, der sætter et både unikt og moderne præg på bygningen.
    Som navnet indikerer, ligger Thurøhus på Thurøvej - lige midt på Frederiksberg. Det er en lille fredelig blind vej, der ligger tæt på de større og mere livlige gader, hvor tingene sker.
    Drauschke Consult har tegnet og beregnet alle vægge - herunder jordtrykspåvirkede kældervægge.
    Byggeriet er i konsekvensklasse CC3 og står primært på søjler, der delvis blev regnet som nøgleelementer. Væggene i stueetagen skulle enten være selvbærende eller følge den markante tagkonstruktion.

  • Udvidelse af CABINN i Esbjerg
    Udvidelse af CABINN i Esbjerg

    I Esbjerg centrum har CABINN udvidet det eksisterende hotel med 72 værelser.
    Byggeriet har kælder og stue samt tre etager.

    Drauschke Consult fik til opgave at projektere alle de bærende konstruktioner og udarbejde komplet ingeniørmateriale.
    Tilbygningen ligger i en gård, hvilket gjorde det vanskeligt at komme til med lastbiler og kran. Derfor var det nødvendigt at hejse elementer over eksisterende bygninger.
    Beliggenheden var også en udfordring for brandstrategien, hvilket gjorde det nødvendigt at ændre i bygningens udseende pga. ændrede flugtveje.
    Undergrunden bestod hovedsageligt af sand, hvilket gjorde det kompliceret at grave ud til kælder og efterfølgende fundering.
    På trods af udfordringerne forløb hele byggeriet godt, og en ny hotelfløj er en realitet.

  • Kontorhus i Adelgade, København
    Kontorhus i Adelgade, København

    I Adelgade er der blevet opført et seks etagers kontorhus med kælder og stue.
    Kontorhuset er på 9.000 m2, og Drauschke Consult har tegnet og beregnet alle vægelementer.
    Stabiliteten har været en udfordring, da der kun er få vægge til rådighed, og bygningen er i konsekvensklasse CC3.

  • 3D elementtegninger
    3D elementtegninger

    Drauschke Consult A/S er i fuld gang med at implementere Impact til optegning af elementer. Impact er et 3D tegneprogram, som arbejder på en ACAD platform. Informationerne skal kun indtastes en gang, og programmet kan modellere en 3D model af hele byggeriet ud fra de optegnede elementer. Det første byggeri er allerede blevet tegnet i programmet – det drejer sig om et boligprojekt i Aalborg.

  • Ny medarbejder
    Ny medarbejder

    Den 8. august startede Nils Tholstrup hos Drauschke Consult.
    Nils kommer fra en stilling ved CRH og har over 10 års erfaring i beregning af betonkonstruktioner herunder specielt betonelementer.
    Nils skal indgå i teamet af ingeniører hos Drauschke Consult og skal især beregne større og komplicerede betonbyggerier.

  • Spændende projekteringsopgaver
    Spændende projekteringsopgaver

    Drauschke Consult er igen påbegyndt projekteringen af flere større byggerier. Herunder HØKA, som er et nyt produktionsanlæg og lager for Hørkram. Derudover har vi påbegyndt beregningen af elementer i konsekvensklasse CC3+ af Sønderborgs nye hotel Alsik med en højde på over 70 m.
    Til Banebo plejehjem i Viborg, med over 1000 elementer, skal Drauschke Consult stå for beregningen og tegningen af elementerne. Vi beskæftiger os også med mindre opgaver som tilsyn under en tagudskiftning eller beregninger af forstærkninger ved ombygninger.

  • Vækst i medarbejderstaben
    Vækst i medarbejderstaben

    Drauschke Consult oplever en kraftig efterspørgsel og har i denne forbindelse udvidet medarbejderstaben.

    Den 1. april startede Adam Makos som bygningskonstruktør. Adam skal primært tegne elementer.

    Den 1. juni startede nyuddannede Simon Skytte som bygningsingeniør. Simon kommer til at beskæftige sig med beregning af bygningskonstruktioner - især inden for elementbyggeri.

    Den 11. juli starter Poul Linklett som bygningsingeniør. Poul har både været praktikant og skrevet afgangsprojekt hos Drauschke Consult.

  • Nye boliger Ved Stigbordene
    Nye boliger Ved Stigbordene

    Ved Stigbordene i København opføres nye boliger, hvor Drauschke Consult tegner alle bagvægge til produktion.
    Dette byggeri er en del af et større kompleks bestående af 6 delområder.

    I alt skal der opføres 550 lejligheder. Den største udfordring var vinduernes forskellige inddækninger og varierende
    størrelser.

  • CABINN udvider i Aarhus
    CABINN udvider i Aarhus

    I centrum af Aarhus udvider hotelkæden CABINN sine overnatningstilbud. Hermed fordobles antallet af værelser fra 195 til samlet 400 værelser, så den stigende efterspørgsel efter centrale overnatningsmuligheder i Aarhus opfyldes. For at den nye bygning kunne opføres, blev dele af den eksisterende bygning revet ned. For at matche udseendet til byen blev den nye facade opført med en samlet pudset facade med skråsiddende vinduer.

    Drauschke Consult udarbejdede komplet myndigheds- og hovedprojekt inklusiv fundamenter. Især fundamenterne var en udfordring pga. jordbundsforholdene og placeringen mellem eksisterende bygninger.

     

  • En drage i Aalborg
    En drage i Aalborg

    I Aalborg opføres på det tidligere godsbaneareal på hjørnet af Jyllandsgade og Dag Hammarskjølds Gade byggeriet ”Dragen” med 171 ungdomsboliger. Byggeriet er udført fleksibelt, så 130 af boligerne kan ændres til 65 familieboliger, hvis en skillevæg fjernes. Ud over boliger er der plads til en dagligvarebutik i underetagen.

    Drauschke Consult har beregnet de slaptarmerede betonelementer i konsekvensklasse CC3. Især altangangene med de lange spændvidder var en udfordring. Navnet henviser til byggeriets form med et spids hjørne, der får det til at se lidt ”farligt” ud.

  • Der er gang i byggeriet
    Der er gang i byggeriet

    Drauschke Consult er i den senere tid igen påbegyndt projekteringen af flere markante byggerier. Herunder optegning og beregning af Maersks nye kontorbygning på Amerika Plads i København samt en boligblok på Thurøvej på Frederiksberg. Derudover beregnes de lodrette betonelementer på Arlas nye forskningsbygning i Skejby og en ny boligblok på Østre Havnegade i Aalborg.

    I forbindelse med ny lagerbygning til Kopenhagen Fur beregner og tegner Drauschke Consult de bærende konstruktioner af råhuset.

  • Twister – iøjnefaldende design
    Twister – iøjnefaldende design

    Ved Amager Strandpark tårner Twister, med sine 15 etager og iøjnefaldende ydre geometri, op i landskabet. Drauschke Consult har tegnet alle vægelementerne, og det stabiliserende system føres gennem de indvendige vægelementer. Kernen af de indvendige vægge er efterspændt, hvilket er med til at sikre bygningens stabilitet.

  • Lagerbygning til Kopenhagen Fur
    Lagerbygning til Kopenhagen Fur

    Drauschke Consult har beregnet lastnedføringen og hovedstabiliteten samt tegnet betondetaljerne til et nyt lager med kælder og 4 etager til Kopenhagen Fur. Bygningens nyttelaster var markante og medførte udfordringer til samlingsdetaljer og søjler. Derudover skulle elementerne optage laster fra truckpåkørsel.

    Ud over bygningsprojekteringen forestod Drauschke Consult ligeledes armeringsberegningerne af søjler og vægge.

  • Ny administrationsbygning til Novo Nordisk
    Ny administrationsbygning til Novo Nordisk

    Novo Nordisk har opført ny administrationsbygning i fem etager. Bygningen er på 2.300 m2 og er placeret mellem to eksisterende bygninger. Den blev udført med kælder til depotrum, cykelparkering og omklædning samt teknik. I stueplan er der foruden mødelokaler et stort åbent Core med kaffebar og plads til afslapning. Resten af bygningen er mødelokaler og arbejdspladser.

    Drauschke Consult har beregnet og tegnet alle vægelementer.