Drauschke Consult A/S blev stiftet i 2007 og har siden udviklet sig positivt. I dag består virksomheden af ingeniører, konstruktører og tegnere med en stor viden og erfaring inden for projektering af betonelementer og udarbejdelse af komplet projektmateriale med tegninger og beregninger til både små og store projekter.

Kvaliteten af det udførte arbejde lever op til de faglige og økonomiske krav, der stilles til den enkelte opgave og anvendte løsninger tager hensyn til de omgivelser, de indgår i. Arbejdet udføres altid pålideligt og effektivt med kundens tarv for øje og i et åbent og tillidsfuldt samarbejde. Medarbejdernes viden udvikles løbende for til enhver tid at kunne imødekomme samfundets og kundernes behov for seriøs og professionel projektering.

I hver en opgave ønsker vi at være en professionel samarbejdspartner, der via stort engagement og tæt dialog skaber værdi for kunden inden for rådgivning og projektering af byggeprojekter. Det gøres ved at opfylde kundens behov for kvalitet til tiden og til aftalt pris – uanset om det er simple eller komplekse løsninger.

Virksomheden holder til i Aarhus. Let tilgængelig i gode kontorfaciliteter med fri parkering. Opgaver løses i hele Danmark og Nordeuropa.

Har du lyst til at høre nærmere om, hvilke muligheder et samarbejde med Drauschke Consult A/S kan give dig, så kontakt os på tlf. 72 200 865.